Overblikstatus og Årsstatus

I forbindelse med behandlingen af en række kroniske sygdomme vil vi gerne tilbyde dig en årsstatus. Har du flere kroniske sygdomme kan det være hensigtsmæssigt at bestille tid ved en af lægerne til en overbliksstatus hvor vi vil planlægge hvorledes dine sygdomme skal kontrolleres det næste år.

Din årsstatus foregår som udgangspunkt hos en læge og er som regel forudgået ved en forundersøgelse hos en af vores personaler. Du vil da få resultatet af diverse prøver og undersøgelser samt en plan fremadrettet, når du kommer til svar ved lægen.

Eksempler på sygdomme hvor vi anbefaler en årsstatus:

  • Blodtryk og hjertekarsygdomme: Forundersøgelse ved personale og svar ved lægen ca. 1 uge efter.
  • Diabetes: Forundersøgelse ved personale og svar ved lægen ca. 1 uge efter. 3, 6 og 9 måneders kontroller foregår som udgangspunkt ved vores diabetessygeplejerske.
  • KOL / Astma: Forundersøgelse ved personale og svar ved lægen ca. 1 uge efter.
  • Afhængighedsskabende medicin: Behandling med afhængighedsskabende medicin kræver en behandlingsplan lagt af din læge, en gang om året. Fornyelse foregår alene ved fremmøde.
  • Kroniske smerter: Tid ved lægen til samtale omkring din smertebehandling og justering heraf.
  • Stofskiftelidelser: Forundersøgelse ved personale og svar ved lægen ca. 1 uge efter.